Om budgetstyring

Anvendes på: Microsoft Dynamics AX 2012 R3, Microsoft Dynamics AX 2012 R2, Microsoft Dynamics AX 2012 Feature Pack, Microsoft Dynamics AX 2012

Budgetstyring inklusive budgetkontrol er en metode til sikring af, at der er tilstrækkelige disponible budgetmidler til planlagte eller faktiske køb. Når du har defineret den grundlæggende budgettering, kan du konfigurere budgetstyring.

Bemærk

Dette emne er blevet opdateret med oplysninger om funktioner, der er blevet tilføjet eller ændret i .

Du kan definere grundlæggende budgettering og konfigurere budgetstyring, der er baseret på finansbogholderiet til en juridisk enhed. Finansbogholderiet har kontoplan, regnskabs- og rapporteringsvalutaer og regnskabskalender. Du kan bestemme, hvilke økonomiske dimensioner fra kontoplanen der skal være tilgængelige til budgettering og budgetstyring. Du kan definere budgetintervaller, tidsperioder for budgetcyklusser, budgettærskler, budgetadministratorer, budgetgrupper og den beregning, der bruges til at kontrollere, om der er disponible budgetmidler. De disponible budgetmidler kan kontrolleres, når der angives kildedokumenter og regnskabskladder.

Hvis du arbejder i den offentlige sektor og bruger generelle budgetreservationer, se også Om generelle budgetreservationer (offentlig sektor).

Integration af budgetstyring

Budgetstyring er integreret med følgende områder:

  • Finans

  • Indkøb og forsyning

  • Rejser og udgifter

  • Projektstyring og regnskab

  • Anlægsaktiver

  • Supply Chain Management

Eksempel: Budgetstyring er integreret med indtastning af indkøbsordrer

En indkøbsassistent opretter en indkøbsordre, der indeholder flere linjer, og indtaster de første tre linjer. Når indkøbsassistenten indtaster den fjerde linje, vises en meddelelse om, at den økonomiske dimensionsværdi overskrider budgettet. Indkøbsassistenten tilhører ikke en brugergruppe, der har tilladelse til at overskride budgettet. Indkøbsassistenten kan færdiggøre den fjerde linje, indtaste yderligere linjer og gemme indkøbsordren med tilstanden Kladde. Derefter orienterer indkøbsassistenten en overordnet om situationen med overskridelsen af budgettet. Budgetadministratoren har beføjelser til at overskride de disponible budgetmidler. Budgetadministratoren kan åbne indkøbsordren og fortsætte med bekræftelse af indkøbsordren uden at ændre beløb eller konti. Efterfølgende kan budgetadministratoren udføre en budgetoverførsel for at øge det disponible budget for værdien i den økonomiske dimension, der overskrider budgettet.

Budgetkontrol

Budgetkontrol hjælper med at sikre, at der er disponible budgetmidler. Når du udfører budgetkontrollen, føjes det budgetbeløb, der er tilgængeligt før det aktuelle køb, til værdien på den valgte indkøbsrekvisitionslinje. Desuden beregnes også et nyt budgetbeløb, der er tilgængeligt, når købet er beregnet.

Eksempel

Hovedkonto 606300, Kontorartikler, findes i en kontostruktur og er en økonomisk dimensionsværdi, der er defineret til budgetstyring. Der er indsat et budgetbeløb på 10.000,00 på hovedkonto 606300 med brug af en budgetregisterpost. Der er defineret indkøbsordrer for budgetstyring ved indtastning af linjeelement.

En indkøbsassistent opretter en indkøbsordre og indsætter et beløb på 5000,00 for finanskonto 606300-OU_1-OU_4571-Konference/seminar. Der udføres automatisk budgetkontrol, og resultatet af budgetkontrollen kan ses på indkøbsordrelinjen. Hvis budgetkontrollen gennemføres og viser, at der er tilstrækkelige midler, kan assistenten bekræfte indkøbsordren.