Om modelvariabler

Anvendes på: Microsoft Dynamics AX 2012 R3, Microsoft Dynamics AX 2012 R2, Microsoft Dynamics AX 2012 Feature Pack, Microsoft Dynamics AX 2012

Når du vælger en modellerbar vare, skal den konfigureres. En modellerbar vare kan konfigureres for en af følgende: en salgsordre, et salgstilbud, en indkøbsordre, en produktionsordre, et projekttilbud eller et varebehov. Kunden eller brugeren foretager de nødvendige valg ved hjælp af brugerdialogboksen for produktmodellen. De valg, der er foretaget, bestemmer attributter som form, farve, størrelse på det færdige produkt. Produktmodellens sæt af modelvariabler er en analytisk opdeling af hele rækken af valg, der udgør en varevariant. Modelvariabler giver et fælles referencepunkt for overførslen af standardværdier til en bestemt produktmodel. Modelvariabler sørger også for overførsel af variabelværdier mellem to forskellige produktmodeller. Før de kan medtages i produktmodeller og vises i brugerdialogbokse, skal variablerne oprettes i formen Modelvariabler.

Bemærk

Disse oplysninger anvendes kun til Product Builder.

Modelvariabeltyper

Modelvariablerne skal tilhøre en datatype. Datatyper bruges til at kontrollere, hvad brugeren kan foretage sig i inputfeltet for en modelvariabel. Det vil med andre ord sige, at de repræsenterer en slags kontrol over de forskellige valg, der er tilgængelige i brugerdialogboksen for produktmodellen.

Følgende tabel viser de forskellige datatyper, der er tilgængelige for modelvariabler.

Type

Beskrivelse

Tekst

Denne type variabler kan indeholde al slags tekst og alt input, der angives i dem, betragtes som tekst.

Hvis du markerer afkrydsningsfeltet Notatfelt under fanen Generelt, vises der et felt med flere linjer i brugerdialogboksen i stedet for en enkelt tekstlinje.

Heltal

Denne type variabler accepterer kun heltal.

Kommatal

Denne type variabler accepterer kun decimaltal. Brug feltet Antal decimaler under fanen Generelt til at angive, hvor mange decimaler der skal vises i brugerdialogboksen.

Fasttekst

Der kan tilknyttes et sæt foruddefinerede resultater eller tekster til denne type variabler.

Brugeren kan vælge en af disse foruddefinerede tekster i brugerdialogboksen. Intet andet kan vælges.

Klik på Udfald for at angive de mulige resultater af en fasttekstvariabel.

Tabel

Denne type variabler kan hente data fra alle Microsoft Dynamics AX 2012-tabeller og vise dem på en liste som valgmuligheder. Tabellen og det tabelfelt, hvorfra datoen hentes, skal angives.

Du kan også angive et interval for tabelvariablen. Du kan gøre dette, hvis du vil begrænse det sæt værdier, der vises for brugeren.

Boolesk

Denne type variabler vises for brugeren som et afkrydsningsfelt.

Bemærk

Når der bruges variabler af denne type i logiske udtryk, skal du angive værdier for dem ved hjælp af 1 og 0.

Se også

Modelvariabler (form)